Video- og telefon konsultation

Der kan være mange grunde til at vælge telefon- eller videokonsultation.

Nogle klienter kan ikke møde frem i klinikken pga. kronisk sygdom eller fordi de er pårørende til en syg ægtefælle eller et barn.
Aktuelt er nogle klienter bekymrede for COVID-19.
Vi aftaler en dato og et tidspunkt for videokonsultation.

Du kan vælge mellem videokonsultation med en app på din smartphone eller fra din pc.

Videokonsultation med app. Du skal forberede følgende:

  • Du skal hente en app, der hedder “VideoKonsultation”, til din smartphone.
    Hvis du har en iPhone, kan du hente den i App Store.
    Hvis du har en HTC, Samsung, Doro, Huawei el.lign., kan du hente den i Google Play.
  • Åbn app’en “VideoKonsultation”.
  • Du skal have dit MitID klar, for du bliver bedt om at logge på med MitID
  • Du bliver bedt om at vælge mellem at logge på som Borger eller Fagperson.
    Du skal her trykke på “Borger”.
  • Du bliver derefter bedt om at vælge, hvilken faggruppe du vil tale med.
    Her skal du trykke på “Psykolog”.
  • Du bliver nu bedt om at logge på med MitID.
  • Søg efter Annette Underbjerg.
  • I søgelisten tryk på Annette Underbjerg.
  • Tryk på “Tjek ind”.
  • Tryk på “Ok”.
  • Annette Underbjerg vil derefter kontakte dig.

Videokonsultationen med pc. Du skal have forberedt følgende:

  • Du skal have Chrome på din pc.
    Hvis du ikke har det, kan du hente Chrome her.
  • Du skal have et kamera. Der sidder et kamera øverst i låget på din bærbare pc, men du kan også bruge et web kamera.
  • Du skal have dit MitID klar.
  • Start Chrome og gå ind på sundhed.dk’s hjemmeside
  • Rul ned i bunden af sundhed.dk’s hjemmeside.
  • Nede under overskriften ”Værktøjer” klikker du på ”VideoKonsultation”.
  • Rul ned på siden til ”Start samtalen” og klik på linket ”Psykolog – start din samtale”.
  • Du bliver nu bedt om at logge på med MitID.
  • Hjemmesiden beder om dit samtykke. Der går du ned i bunden af siden og klikker på ”Jeg accepterer”.
  • Første gang, du bruger VideoKonsultation, vil du blive bedt om at skrive dit cpr-nummer.
  • Søg efter Annette Underbjerg og klik på feltet med klinikoplysningerne.
  • Midt på næste side kommer der en rød firkant med teksten ”Tjek ind”, som du skal klikke på
  • Du kommer nu til en ny side, hvor du kan teste lyd og billede.
  • Hvis der kommer en pop-op om tilladelse til at bruge kamera og mikrofon, klikker du på ”tillad”.
  • Vedr. billede: Flyt lidt rundt på kameraet, til du ser dig selv i billedet.
  • Vedr. lyd: Klik på ”Afprøv lyd”. Hvis der kommer en lyd i højtaleren, så er det ok.
    Klik på knappen igen for at slukke for lyden i højtaleren, når du er færdig med at tjekke lyden.
  • Klik på den røde firkant, hvor der står ”Alt OK – fortsæt”.
  • Annette Underbjerg vil derefter kontakte dig.

Behøver du hjælp under telefon- eller videokonsultation, så er mit telefonnummer her
Tlf. 30 42 14 59